Bente Hansen, har boet i foreningen
siden 1950'erne. Foto. Lise Frederiksen.

Dorte Djuurhus har boet i foreningen siden
1980. Foto. Lise Frederiksen

Sammenholdet er væk
”Da ejendommen i 1974 overgik fra at være udlejningsejendom til at være andelsboligforening, skulle lejerne betale 3 måneders husleje. Jeg betalte 400 kr. om måneden, så min andel kostede 1200 kr.” fortæller Bente.

Den stiftende generalforsamling fandt sted den 27. august 1974.

”Dengang var det anderledes at bo her. Folk kom hinanden mere ved, og vores generalforsamlinger tog flere timer. I dag tager de det halve. Beboerne havde en masse at snakke om dengang”.

Andelstanken, hvor alle hjælper hinanden og føler et fælles ansvar for ejendommen er basis for foreningen. Men ikke alle synes, at andelstanken har det så godt i dag.

”Når vi holdt arbejdsweekend kom alle og deltog. I dag betaler folk bare bøden for at blive væk. Der var en mere social indstilling dengang, for alle følte et ansvar for at bo her”, fortæller Dorte Djuurhus.

” Når arbejdsweekenderne var forbi skete det tit at folk blev hængende i gården og hyggede sig. I dag går alle til sit, når arbejdet er færdigt”.

Dorte har boet i ejendommen siden 1980 og synes at sammenholdet var bedre dengang.
” I gamle dage snakkede man altid med hinanden nede i gården. I dag kan man godt opleve, at folk ikke hilser på hinanden”.

Foreningen består i dag af 57 andelslejligheder og omkring 100 beboere fra pensionister til børn.

For ti år siden var der mere end 70 lejligheder. Men på grund af de dyre huspriser vælger beboere i større og større omfang at slå to værelses lejligheder sammen til fire værelses lejligheder, i stedet for at flytte til noget større.

Derfor er antallet af børn i ejendommen steget i takt med huspriserne.

I 1974 koster et kilo rugbrød 1,62 kr.